Er du klar til Black Friday?

Black Friday shopping

Nu er det ved at være den tid på året. Altså tiden hvor butikker og webshops tømmer lagrene og sælger det hele til en stærkt nedsat pris. Black Friday eller Black Week, som det efterhånden er blevet tid, skydes nemlig snart i gang. Og det betyder, at du snart har mulighed for at rage til dig af alverdens ting og sager til boligen til nogle meget skarpe priser. Men der kan naturligvis også være nogle fælder, du bør være opmærksom på. 

Herunder har vi givet dig et par gode råd til at komme igennem Black Friday (eller Black Week) uden at få rippet kontoen helt.  

Dette kan der være gode rabatter på

Black Friday plejer at betyde rabatter på alle hylder – men det er særligt kategorier som tøj, sko, elektronik og hårde hvidevarer, hvor du finder de bedste rabatter. Det kan derfor være en god ide, at du sparer op i løbet af året og venter på at købe den ekstra fladskærm til soveværelset eller opgradere din velfungerende iPad til en nyere model. Du bør dog være opmærksom på, at på grund af manglen på mikrochips, kan der være en forlænget leveringstid. 

Er rabatterne virkelig så gode?

En tendens, der har været stigende de seneste par år, er at sætte priserne op på varerne i månederne op til Black Friday, for derefter at sænke priserne til Black Friday. Dermed kan butikkerne og webshopsene sælge varerne til en næsten normalpris og samtidig reklamere med høje rabatter. Du vil derfor kunne opleve, at besparelserne ikke er meget større end ved andre udsalg. Med andre ord så har det faktisk ikke den helt store betydning, om du køber varerne på udsalg i november eller en hvilken som helst anden udsalgsperiode. 

Hvis du gerne vil undgå at falde i butikkernes snedige finte, kan du med fordel besøge sider som for eksempel Pricerunner. Her kan du nemlig se den historiske udvikling af prisen på den vare, du overvejer at købe. På den måde kan du også se, om der reelt er nogen besparelse, eller om du betaler normalpris for varen. Du kan i øvrigt forsøge at bruge denne indsigt til at prutte om prisen og måske få varen billigere – alternativt kan du overveje at låne penge hurtigt til dine køb.

Vær opmærksom på eventuelle forlængede leveringstider

Selvom vi er nogenlunde på den anden side af Coronakrisen, så er vi stadig ramt af nogle eftereffekter. En af disse er blandt andet mulige forlængede leveringstider på dine køb. Det kan særligt være elektroniske produkter, såsom fladskærme, telefoner og computere, der kan være forlængede leveringstid på. Grunden skal findes i, at der under Coronakrisen har været et forøget forbrug grundet hjemsendelser. Men på grund af lange nedlukninger i Asien, har det ikke været muligt at efterkomme det forøgede forbrug. Det har resulteret i en flaskehals, som har betydet forlængede leveringstider på både elektronik, tøj og møbler.