
På årets vel nok største tilbudsdag er det muligt at spare mange penge på alt lige fra senge og playstations til møbler og cykler. Men, der er desværre også risiko for, at du falder i flere fælder. Hvordan du får de bedste tilbud, og hvordan du undgår at blive snydt i tilbudsræset, giver vi vores bedste bud til her.
Tjek tilbuddene i god tid inden
På Black Friday er det meget nemt at blive snydt til at bruge flere penge, end hvad man egentligt havde planlagt. For det er da fristende med alle de tilbud. Men netop derfor er det også en rigtig god ide, at du forinden Black Friday og planlægningen af indkøbene, tager dig nogle forholdsregler og tjekker op på priserne.
Én ting er at finde det bedste tilbud blandt butikkerne på det produkt, du gerne vil have, men også at du i månederne op til holder øje med prisen. Særligt elektronikbutikker har nemlig desværre været gode til at puste priserne op inden Black Friday, så det ligner, at der er tilbud på de givne varer, selvom der reelt set ikke er det. Så vær opmærksom og planlæg omhyggeligt!
Online eller fysiske forretninger?
Det er en god ide at sammenligne tilbud op til Black Friday for at finde frem til, om det er bedst at shoppe online eller i de fysiske forretninger. Ofte er det den billigste mulighed at shoppe online, da der her er vilde timetilbud. Du kan gøre det lidt nemmere for dig selv ved både at sidde med prissammenligningssider samt tilbudsaviserne på de butikker, du gerne vil shoppe hos. Det giver dig et hurtigt overblik over de bedste priser.
Dog kan det være en god ide at shoppe online for at undgå for mange impulskøb. For her vil der ikke på samme måde være gule, skrigende skilte eller sælgere, der prøver at prakke ekstrakøb oven i.
Sid klar ved computeren klokken 00:00
Mange butikker skyder Black Friday i gang med vilde tilbud omkring midnat. Har du noget, du virkelig gerne vil have til en skarp pris, kan det derfor være værd at sidde klar klokken 00:00 for at få det bedst mulige tilbud. Butikkerne sætter som regel kun et begrænset antal varer til salg til de vildeste tilbud, hvorfor det er nødvendigt at sidde klar så tidligt.
Køb kun det du skal have
På en dag som Black Friday kan det være svært at holde igen, selvom du måske kun har planlagt at skulle have en seng eller en Playstation. For der er jo så mange gode tilbud på ting, som du jo måske godt kunne bruge! Men nej. Hold dig til din indkøbsseddel, da der ellers ikke er nogen penge at spare.
For køber du mere og andet end det, du oprindeligt havde planlagt, ender det blot med, at du har brugt for flere penge end planlagt og dermed ikke sparet noget som helst. Det kan være svært, men det er langt det bedste for din økonomi. Lav derfor gerne en meget specifik liste, som du streger over, efterhånden som du kommer igennem den.