Sådan ved du om det virkelig er et godt Black Friday tilbud

Black fredag banner

Black Friday er en forbrugerfest udover alle grænser. Det er blevet Danmarks uden sammenligning største shoppingdag, og dagens kendes bedst for tilbud, der gerne skulle være noget helt særligt.

Konkurrencen er dog også blevet så stor, at dagen frister nogle butikker til at være lidt for kreative med prissætningen. I visse tilfælde holder man sig endda indenfor lovens rammer for markedsføring. Før vi går i dybden med, hvordan du selv kan holde øje med hvor reelt tilbuddet er denne black friday, så skal vi se et hurtigt eksempel på, hvordan butikker kan manipulere med priserne indenfor lovens rammer for at fremvise de “bedste” tilbud.

Kunstigt høje vejledende pris før Black fredag

Som butik eller webshop må man ikke bare rette vejledende priser op og ned efter forgodtbefindende. Reglerne er dog enkle. Hvis man vil hvis normalpris og tilbudspris, så skal en vare have haft normalprisen i sammenligningen i minimum 6 sammenhængende uger før sammenligningen.

Der er derfor intet der forhindrer en butik i at sætte et par bukser der normalt altid har kostet 500 kr. op til 750 kr. i vejledende pris 6 uger før black fredag. Når dagen så kommer, kan butikken skrive normalpris 750 kr. – Black fredags tilbud: 500 kr. Når du så som kunde måske vil gøre en god handel, når du skal finde din gave til ham, så ser det fantastisk ud med prisen, men i virkeligheden har du en vare til den normale normalpris.

2 enkle måder som sikrer at du ikke bliver snydt

Den første måde er at kende normalprisen på varen. Altså normalprisen før de ca. 6 uger op til black fredag. Dette kan du også gøre på to måder. den første måde kræver, at du i god tid finder ud af, hvad du er på jagt efter. Find eventuelt en række varer, som du kunne overveje at købe, hvis du finder det helt rigtige tilbud. Ca. 2 måneder før black friday skriver du priserne ned, og så kan du tjekke efter om normalprisen er den reelle normalpris.

Den anden måde du kan kende den normale normapris er at gemme varekataloger og tilbudskataloger som butikkerne har sendt ud gennem året. Så kan du bruge normalpriserne fra disse kataloger til at sammenligne, om de matcher normalpriserne i black fredags tilbuddene.

Udover selv at kende den rigtige normalpris, kan du gøre brug af en prissammenligningstjeneste som Pricerunner, hvor du kan tjekke prishistorik på bestemte varer. Her er det dog langt fra sikkert, at det lige er prisen fra den butik du undersøger, du kan finde, men du kan se en graf over udviklingen på den billigste pris, som Pricerunner har registreret på produktet på tværs af alle de butikker, de henter priser fra.

Det giver i hvert fald et klart billede af, om varen altid har kunnet købes til den billige black fredag pris, omend det så måske kunne være i en anden butik.